2-dags grundkursus i Restorativ Sanseterapi: REST-metoden

Hvornår: Onsdag den 4. december til torsdag den 5. december, 2024. Begge dage i tidsrummet kl. 9:00 – 15:30

Sted: Hvilerum, Nørregade 32, kld., 8000 Aarhus C

Pris: 4.495,-

Prisen inkluderer te, vand, lette snacks, kompendium samt lån af udstyr.

Tilmelding senest den 4. november 2024. Tilmeld dig her. – Husk at opgive alle vigtige informationer såsom: personlig reference (den der har bevilliget kurset og som skal godkende fakturaen), arbejdspladsens adresse og fulde EAN nummer. Hvis du selv betaler for kurset, oplyses din privatadresse.

Få redskaber til at stimulere sanserne, vække restitution og skabe ro

Arbejder du med mennesker, der dagligt udfordres af belastninger, smerter, træthed, kropslig og mental uro? Det kan f.eks. være mennesker der lever med en kronisk sygdom, har været igennem et længere sygdomsforløb eller mennesker med smerter, stress relaterede tilstande, inflammation, uspecifikke neurologiske symptomer, migræne, fibromyalgi og lignende. Så er en certificering i REST – metoden måske noget for dig?

Målgruppe:
Kurset henvender sig til dig, der arbejder med voksne, unge eller børn med belastninger i et hvilket som helst pædagogisk, sundhedsfagligt eller terapeutisk område. Det kan være du arbejder som fysioterapeut, pædagog, yogalærer, sygeplejerske, ergoterapeut eller som alternativ behandler eller andet sundhedsfagligt personale, der arbejder med genoptræning og rehabilitering.

Kursus indhold
På dette kursus sætter ergoterapeut Charlotte Andersen og restorativ yogalærer Marie Haulrik fokus på sansemodulerende teknikker til at sænke klientens spændingsniveau og på hvileterapi for at stimulere restitution. Du får inspiration til at støtte kroppen og hjernen til mere ro og balance – både her og nu og over tid. Kurset består af teoretiske oplæg om sansemodulation og hvileterapi efterfulgt af konkrete teknikker og øvelser, som du får lejlighed til at prøve på egen krop, øve samt guide. Dette praksisnære kursus er et grundkursus i REST – metoden, hvor hovedvægten vil ligge på afprøvning af og fordybelse i de konkrete teknikker. Kurset er inklusive forplejning og lån af udstyr, så du skal ikke medbringe noget. Foruden dette får du en fin kursusmappe med undervisningsmateriale i form af et mindre kompendium.

På kurset får du
Viden om:

  • det autonome (sympatiske/parasympatiske) nervesystem, og hvordan du kan påvirke kroppen og hjernen til mere ro og balance
  • det overvældede sanseapparat
  • de mekanismer, der spiller ind, når nervesystemet bliver “over-loadet” og stresset
  • åndedrættets funktion og indflydelse på nervesystemet
  • hvordan kroppen, følelser og adfærd hænger sammen, og hvordan kropslige, beroligende og sansemodulerende teknikker kan påvirke trivsel

Redskaber til at:

  • Støtte dine klienter i at håndtere belastninger i form af fx: smerter, kronisk sygdom, rehabilitering efter sygdomsforløb, træthed og spændinger
  • facilitere kroppens egne ressourcer og helingsprocessen hos dine klienter, så de kan opnå en større trivsel i hverdagen med øget evne til deltagelse i hverdagens aktiviteter
  • kunne udføre REST – metoden en-til-en eller på små hold i din praksis
  • åndedrættets funktion og indflydelse på nervesystemet

Kurset tager udgangspunkt i disse metoder og referencerammer:

  • Sansemodulation
  • Klinisk aromaterapi
  • Åndedrættets betydning
  • Det overbelastede nervesystem
  • Restorativ Yoga, herunder den sårlige hvileterapi

På kurset bliver du indført i den teoretiske ramme i samspil med en grundig introduktion til den korrekte udførelse af teknikkerne.  Målet er, at du får indsigt i en konkret metode, som du kan anvende i dit daglige arbejde. Du bliver certificeret i REST metoden og der udstedes kursusbevis.

Kursets undervisere

Marie Haulrik

Marie Haulrik er restorativ yogalærer med særligt speciale i den blide Hvileterapi™ og er ophavskvinde bag Restorativ Yoga & Hvileterapi™ uddannelsen, som hun afholder i sit eget studio HVILERUM i hjertet af Aarhus, Ved siden af tilbyder hun hvileterapeutiske sessioner, hvileretræte og restorative events. Du kan læse mere om Marie Haulrik på www.mariehaulrik.dk

Charlotte Andersen

Charlotte Andersen er privatpraktiserende ergoterapeut og arbejder med sanseterapi til børn, unge og voksne. Hun er desuden VISO specialist og underviser fagpersoner i sanseintegration. Hun driver virksomheden SPI Consult. Du kan læse mere om Charlotte på hendes hjemmeside: https://www.sanseprofilen.dk/

REST-metoden:
REST står for Restorativ Sanseterapi. Metoden er et specifikt program, der består af beroligende sansninger integreret i hvileterapi™ til klienter med længerevarende belastninger. Mennesker med disse udfordringer kan have særlig gavn af kropslige og sansemodulerende teknikker. Teknikkerne styrker fornemmelsen af egen krop, beroliger nervesystemet og øger kroppen egen evne til restitution. Samtidig vil det støtte personens mulighed for at hjælpe sig selv til at finde ro samt opnå øget mestring i hverdagen. REST er udviklet af ergoterapeut Charlotte Andersen og restorativ yogalærer Marie Haulrik. Metoden er afprøvet i et pilot-projekt i 2022 med god effekt. Rapporten er publiceret på Ergoterapeutforeningens hjemmeside i deres Vidensbank.

Rapporten kan læses her.